Adapt indgår samarbejde med Bianco
Adapt har fået til opgave at udarbejde en webstrategi for Bianco Footwears fremtidige webshop, samt at skitsere en udrulningsplan og et budget for det videre forløb.
Webstrategien
Webstrategien skal give Bianco et klart billede af, hvordan deres strategiske udgangspunkt skal være i forhold til den fremtidige webshop. Det gør vi blandt andet ved at finde deres positioneringspotentialer i forhold til konkurrenterne, laver kundekarakteristikker og behovsanalyser, definere det tekniske setup, og hvordan Bianco får kvalificeret trafik til deres fremtidige webshop.
Den fremtidige webshop
For at Bianco kan opnå størst mulig succes med den fremtidige webshop opsætter vi målsætninger og målepunkter, så Bianco hele tiden kan se, om de rykker sig. Det er med til at spare Bianco for en masse ærgrelser og dyrekøbte erfaringer, da de med denne webstrategi alle arbejder hen mod det samme mål.
Skaber en rød tråd
Webstrategien skal desuden sikre, at webshoppen er forankret internt i Biancos organisation, og at der er strategisk overensstemmelse mellem online aktiviteterne og den øvrige forretning. Det skaber en ensartet branding overfor kunder og interessenter samt en positiv dialog på tværs af kommunikationskanaler og kampagner.
Hvem er Bianco Footwear?
Bianco Footwear en stor dansk skokæde, som har et stort udvalg af trendy sko og støvler til ham og hende til fornuftige priser. Bianco Footwear har butikker i seks lande og 37 danske byer. De sælger udelukkende deres eget mærke, som er modesko i ungt design til SU-venlige priser.
4. marts 2010

